Danish TV 2 , The News
Nævn frikender kurdisk tv-station
03-05-07: 15:02 | af: pmol
Den kurdiske tv-station Roj, der sender fra Danmark er endnu en gang blevet frifundet for beskyldninger om at opfordre til uroligheder og had.
Beskyldningerne kommer fra de tyrkiske tv-myndigheder, der i juli 2006 sendte tre klager til Radio og tv-nævnet, der har givet Roj sendetilladelse. Men i alle tre tilfælde er klagerne blevet afvist, fortæller formand for nævnet, Christian Scherfig til Radioavisen
"De er overhovedet ikke i nærheden af at krænke danske standarder for racisme eller opfordre til had," siger han.
Roj TV bliver af de tyrkiske myndigheder betragtet som talerør for den kurdiske organisation PKK, der optræder på både EUs og og USAs terrorliste.
De tyrkiske myndigheder har gentagne gange klaget over, at tv-stationen får lov at sende fra Danmark.
Statsadvokaten for København har i halvandet år efterforsket beskyldningerne om Roj TVs tætte forbindelse til PKK uden at nå frem til en tiltale.
Lige nu er sagen sendt til yderligere efterforskning hos Københavns Politi.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home